Hvad er dine strategier til at dæmpe dine følelser?

Rig­tig man­ge har svært ved at accep­te­re deres egne følel­ser. Det at have egne behov og følel­ser kan føles som ”for­bud­te” ople­vel­ser. Måske dæm­per du dit eget følel­ses­mæs­si­ge ube­hag med trø­ste­spis­ning, over­træ­ning, net­flix, søvn …. Du ken­der selv dine egne overspringshandlinger.

Uhen­sigts­mæs­si­ge stra­te­gi­er for at dæm­pe de ”for­bud­te” følel­ser er ofte noget vi har lært som børn, for­di vores for­æl­dre ikke var i stand til at rum­me og spej­le dem. I deres afmagt bli­ver en nor­mal følel­se til en nega­tiv følel­ser som ikke må bli­ve udtrykt. Ofte går den­ne ten­dens fle­re gene­ra­tio­ner til­ba­ge. Vores for­æl­dre er måske hel­ler ikke ble­vet spej­let til­stræk­ke­ligt at deres for­æl­dre, og deres for­æl­dre før dem.

Når vi bestræ­ber os på at dæm­pe og rum­me vores følel­ser, og på den måde give udtryk for noget andet end det som er, bed­ra­ger vi både os selv og andre.

Vores stra­te­gi som børn har været at være tro mod vores for­æl­dre- og hvis de ikke har for­må­et at spej­le vores følel­ser, vil vores stra­te­gi være, at under­tryk­ke følel­ser­ne for at sik­re over­le­vel­sen. Det­te sker helt ube­vidst og ofte star­ten­de på et før sprog­ligt niveau, og for­må­let er at føle tryg­hed. Vores udvik­ling som men­ne­ske er base­ret på frygt- det lig­ger i vores over­le­vel­se- men vi har med evo­lu­tio­nen også lært, at vi ikke behø­ver at være lige så frygtsom­me som da vi leve­de på Savan­nen og var på kon­stant udkik efter farer. Det ved vores hjer­ne bare ikke, den er glem­som og stædig.

Men at over­le­ve er ikke at leve…

Ved at lære at give slip på gam­le for­mer og utryg­ge til­stan­de- og vide at til­væ­rel­sen også inde­hol­der over­gan­ge som er udfor­dren­de på lidel­se, usik­ker­hed, frygtsom­hed, ska­bes der rum til at mær­ke livet og de man­ge glæ­der som fin­des. Det bety­der, at selvac­cept og self- com­pas­sion kan fin­de plads til at væk­ste og gro-. Ved at lære at stå mere auten­tisk i den vi er, base­ret på indre tryg­hed og til­lid, dæm­pes vores frygtsom­me hjer­nes ”over­ar­bej­de”. Her­fra kan vi bevæ­ge os mere frit væk fra det som har støt­tet os, men som ikke læn­ge­re tje­ner os. Det bety­der, at fra at for­sø­ge at rum­me og bære andres følel­ser og for­næg­te egne – bli­ver der skabt plads til dig – i dig- og der­med også alternativer.

Hvad for­hin­drer dig i at leve dit liv fuldt ud. ?