Kender du til følelsen af din egen utilstrækkelighed. ? Følelsen af, aldrig at være ”nok”… Altid at mangle lige DET, som skal til for at du er i mål, og følelsen af at nu er det perfekt…
DU ER NOK !!! – OG TÆNK HVIS DET SLET IKKE HANDLER OM DIG ?
Er du opvokset med en mor som aldrig synes du var god nok? Som altid stillede spørgsmål ved dit udseende, dit jobvalg, dit studievalg, dit valg af partner, var du for tyk eller tynd , var håret for langt eller for kort osv osv.
At være barn af en narcissistisk forældre (ofte mødre ) er en hård opvækst som er med til at ødelægge selvværdet og selvtilliden. Det har ofte den konsekvens, at du bliver i tvivl om hvem du er, når du er sammen med andre, at du aldrig selv bliver tilfreds med dig selv og at du let kommer til at fortabe dig i andres følelser eller vente på at prinsen på den hvide hest redder dig, så du kan blomstre op.
Denne tvivl hænger ofte sammen med vores først spæde opvækst, hvor vores forældre (ofte mor ) bliver barnets spejl som støtter i udviklingen, såvel fysisk som psykisk. Hun er med til at realisere barnets potentiale og er med til at styrke dets fornemmelse af sig selv. Når der er en tryghed kan barnet begynde at mærke sin hvilen ind i væren og får tillid til at finde sin egen ro. Det betyder, at barnet som voksen kan være sig selv uden at være ensom, og forblive i relationen med andre med respekt for sine egne grænser og behov.
Mødre med narcissistisk såring , der ikke selv har oplevet en tryg tilknytning med nærværende forældre- reagerer ofte ud fra deres eget kærlighedshungrende barn i søgen efter anerkendelse og empati. Det betyder, at hun kan komme til at straffe datteren for hendes selvstændighed – da det fremprovokerer hendes egen separationsangst.
Opfylder datteren moderens behov udløser det en ”belønning” iform af en kærlighedslignende gestus. Efterkommer datteren ikke moderens behov, sker der en afvisning.
Denne ”elastiktendens” mellem mor og datter skaber en kronisk grundangst hos datteren, som hun vil bringe med sig ind i voksenlivet. Hun vil konstant være optaget af mennesker omkring hende i søgen efter at høre til og lede efter prinsen på den hvide hest. Hvis hun mærker egne behov og hendes partner ikke er enig risikerer hun at blive ramt af forladthedsfølelse, som gør at hun sætter sig selv til side- og ”rummer og bærer” af frygt for at blive forladt.
Der er en vej ud ….
Som datter af en narcissistisk såret mor er der vej ud – en vej til at finde dit eget lys og dit eget ståsted, of lære at anerkende og lytte efter dine egne følelser og behov. Med på din rejse skal der være en terapeut som kan hjælpe og støtte dig i din nye tilgang- til at kunne spejle dig i at du har lov at være her med alle dine følelser og behov. Og hjælpe dig til at indse, at du er lige præcis fantastisk som den du er, uden at skulle foregive at være en anden for at gøre dig fortjent til kærlighed og samhørighed. Jeg har selv været på rejsen og fået indblik i mine gamle strategier og opmærksomhed på hvornår de melder sig igen. Jeg ved, at det er svært og jeg ved, at det kan lade sig gøre – og jeg ved hvilken frihed det giver til ”bare at være mig ”.
Seneste kommentarer