Ken­der du det, at du mær­ker at du har et behov og en følel­se som ikke mat­cher din part­ners eller dine rela­tio­ners?. Måske ken­der du følel­sen af, at det kan føles meget svært at være i.
Kan du mær­ke hvad der sker i dig når du mær­ker dit behov?

Har du ”lært” at sæt­te dit eget behov på ”stand by”, og at alle andres følel­ser og behov er vig­ti­ge­re end dine egne ?

 Har du lært at igno­re­rer dig selv når du mær­ker hvad du har lyst til eller ikke har lyst til?

For­tæl­ler du dig selv at du ikke er vig­tig i den sam­men­hæng, eller at du ikke er vær­di­fuld nok til at sige højt hvad du har brug for?

 Har du lært at det er rig­tig at være efter­gi­ven­de og hjæl­pe andre til at få opfyldt deres ønsker.

 Kan du mær­ke hvad det bety­der for dig?

Når du igno­re­rer dig selv bety­der det ofte at du luk­ker ned for din krop og dine følelser.

Det bety­der at du kom­mer på ”over­ar­bej­de”, for­di du bru­ger ener­gi på at hol­de en følel­se nede, sam­ti­dig med at du skal være ( mere ? )  i dit hoved, for at for­sø­ge at reg­ne ud hvad dem omkring dig behøver.

At igno­re­re et behov kan være nog­le gan­ge være hen­sigts­mæs­sigt, hvis du er kortva­rigt nødt til at udsæt­te sult, tørst, toilet­be­søg, eller hvis du er i en situ­a­tion hvor der kan være nog­le andre for­hold til ste­de, som bevir­ker at du ikke kan være sty­ret at dit umid­del­ba­re behov.

Alt det er helt ior­den.
Hvis du udsæt­ter at lyt­te til dine følel­ser og behov gang på gang, og for eksem­pel ikke tør give udtryk for din glæ­de, vre­de, util­freds­hed, men i ste­det igno­rer dine følel­ser, opho­bes de i ste­det i krop­pen og for­lø­ses måske på uhen­sigts­mæs­si­ge måder som over­spis­ning, utro­skab, vre­des­ud­brud, depres­sion, stress.

 Følel­ser som ikke får lov at kom­me op i lyset er som bade­bol­de vi for­sø­ger at hol­de under vand. Med den før­ste går det måske meget godt, men jo fle­re ”bol­de” som kom­mer til, jo svæ­re­re er det at hol­de bol­de­ne skjult.

 Når der ikke er overenstem­mel­se mel­lem det du siger og gør og dine følel­ser / behov mær­kes kan det mær­kes som en uro i maven eller i krop­pen. Det er din vej­vi­ser på, at der er noget som afvi­ger fra det du ønsker.

 Følel­ser og behov er natur­li­ge og rig­ti­ge, det er det som for­mer os som indi­vi­du­el­le men­ne­sker. Vi behø­ver ikke lyt­te efter alle vores følel­ser, men give udtryk for dem hvis de har noget vig­tigt at sige. Det er med til at defi­ne­re hvem du er, og hvor dine græn­ser er. Her­med står du mere auten­tisk frem for dig selv og dine relationer.

Alt begyn­del­se er svær. Husk at lyt­te efter din krop- vær nys­ger­rig på det som kom­mer til dig og tag imod udfor­drin­gen til for­an­dring. At ska­be plads til dig selv­kan være svært ale­ne. Der­for kan det være godt at være i et tera­pe­u­tisk rum hvor du kan få lov at øve dig.

Læs flere artikler herunder: